Sport og Idræt i Svendborg – kontakt@sis-svendborg.dk
Sundet

GOG-resultater fra DM i U-16 og U-18

 

GOG-drenge i top-4 i både U14, U16 og U18

Og GOG-piger i top-4 i Danmark i U16 og U18

GOG Arena dannede i hele denne weekend rammen om helt fantastisk flot ungdomshåndbold for både drenge og piger og både U16 og U18.

Status på hele DM-weekenden blev, at GOG Håndbold (sammen med skolerne i Oure) er med i top-4 i Danmark i både U14 drenge, U16 piger, U16 drenge, U18 piger og U18 drenge. Det er et helt fantastisk resultat, som ingen andre klubber i Danmark kan prale af.

GOGs U18 drenge erobrede DM-sølv, GOGs U16-drenge snuppede DM-bronze, U18-pigerne blev nummer fire, U16-pigerne blev nummer fire og U14-drengene blev nummer fire. “Der er kun en klub i Danmark”, der kan bryste sig af de resultater.

Til lykke til spillerne, til lykke til trænerne, til lykke GOG Håndbold og til lykke til Skolerne i Oure med sæsonens vildt flotte resultater.