Sport og Idræt i Svendborg – kontakt@sis-svendborg.dk

Nyheder fra SPULT

Kære forenings-, kultur- og fritidsliv på Sydfyn

Hermed en julehilsen med 2 nye muligheder i SPULT-regi på den anden side af nytår.

KATAPULT

Drømmer du om at lave den fede koncert, den sjove turnering eller den vilde opvisning? – i din forening eller et sted på Sydfyn? Så er der hjælp lige her…

 Projekt KATAPULT er for de unge i forenings- og kulturverdenen. I projekt KATAPULT udbydes workshops og sparring for unge mellem 15 og 25 år, der drømmer om at føre et projekt ud i livet.

Sidste gang projektet kørte var i 2019, hvor vi havde 19 unge med ombord, der lavede fodboldturnering, dancebattle, skatekonkurrence, graffitiworkshops, cirkusworkshop, kunstudstilling og cheerleading camp. Det var fantastisk at opleve den gejst og inspiration, der var på tværs af lokalet, da vi samlede entusiastiske unge med hver deres drøm om at udrette noget.

DERFOR. Har i et projekt, en event eller et ny idé i foreningen, hvor I kan se, at unge kan løfte opgaven, er vi klar til at hjælpe. Det kan både være en tilbagevendende begivenhed, der trænger til at få et løft eller en helt ny idé, der skal føres ud i livet.

Vi hjælper med finansiering af projektet (op til 10.000kr. pr. projekt) og hjælper med at finde yderligere midler i diverse puljer/fonde, hvis det er nødvendigt.

Læs mere og tilmeld dit/jeres projekt til KATAPULT lige her.

SPULT aften

DIN KROP SLADRER – et oplysende og humoristisk foredrag

I et nyt samarbejde med AOF er vi klar til at tilbyde en spændende aften med foredrag af Jacob Klærke omkring, hvordan vi bruger kroppen som kommunikativt redskab. En fin mulighed for at invitere og samle instruktører eller frivillige til en god aften.
Jacob Klærke er uddannet dramalærer og har undervist i fysisk, ekspressive udtryksformer i mange år.

Foredraget handler om hvordan vi ubevidst bruger kroppen til at kommunikere med hver dag. Vi sender konstant signaler via kroppen, og disse signaler kan vi ikke skjule, da nogle af dem ren genetisk er kodet ind i vores kropssprog.

Mellem 50-70% af vores daglige kommunikation, foregår via kroppen. Jacob vil gennem foredraget gå mere i dybden med, hvordan vi bruger kroppen til at kommunikere med

Slutteligt kan vi fortælle, at der er rigtig godt gang i vores kæmpestore projekt SPULT Skoleevent, hvor vi i samarbejde med alle skoler laver 3 skoledage fyldt med aktivitet, bevægelse, kreativitet og fællesskab for i alt 6500 skoleelever fra Sydfyn. Mange foreninger er allerede involveret – mangler du information om, hvordan I, i jeres forening eller kulturplatform, bliver en del af denne kæmpe event eller er nysgerrig på indholdet er du/I velkomne til at kontakte os – eller læse mere på https://www.spult.dk/spult-skoleevent

 

Med ønsket om en god og glædelig jul samt et godt nytår, når vi kommer dertil.

Martin Brems & Gitte Møller

Projektledere SPULT

www.spult.dk