Sport og Idræt i Svendborg – kontakt@sis-svendborg.dk

Kursustilskud, retningslinier

RETNINGSLINIER FOR YDELSE AF TILSKUD TIL FORENINGERNES LEDER –, INSTRUKTØR – OG TRÆNERUDDANNELSE

  1.  Ansøgerens leder-, instruktør- og trænerarbejde skal foregå i en forening under SIS.
  2. Ansøgeren skal være ulønnet i foreningsarbejdet samt være fyldt 13 år.
  3. Der ydes et tilskud til kursusbeløbet på 750 kr. pr. døgn – dog max. 2.500 kr. pr. kursus.
    Tilskud kan ikke overskride faktiske udgifter. Såfremt de samlede udgifter til tilskud i følge ovenstående, overskrider den tildelte budgetrammen for tilskud, foretages en reduktion i tilskuddet, tilpasset rammen.
    Der ydes maximalt 15.000 kr. pr. forening pr. år.
  4. Kursusprogram og kvitteringer for afholdte udgifter eller kopi heraf (ikke en tilfældig ”lap”) skal altid vedlægges ansøgningen ellers vil ansøgningen IKKE blive behandlet.
  5. Samtlige rubrikker på ansøgningsskemaet skal udfyldes.
  6. Ansøgningsskema med tilhørende dokumentation indsendes til Sport og Idræt i Svendborg  kasserer senest 31.12 i det år kurset er afholdt – afregning sker i januar det følgende år og evt. restafregning efter repræsentantskabsmødet i marts. I 2018 forsøges med en a conto-afregning, således at foreninger , der indsender ansaøgningsskema med tilhørende dokumentation  senest 31.5, kan få udbetaling i juni måned. (i)
  7. Såfremt der ved regnskabets afslutning henstår et restbeløb i kursusregnskabet fordeles restbeløbet eller dele af dette forholdsmæssigt til de ansøgninger der har overskredet max beløb for udbetaling pr. forening. Sport og Idræt i Svendborg bestyrelsen indstiller beløb til ekstrauddeling til generalforsamlings godkendelse.
  8. SIS bestyrelse kan hvert år på første møde efter regnskabets afslutning regulere ovennævnte satser inder pkt. 3.
  9. Ansøgningsskema skal underskrives af foreningsformand / afdelingsformand og hovedkasserer.
    Tilskud indsættes på foreningens konto og fordeles internt i foreningen af klubbens hovedkasserer.
    Kurser udbudt og etableret af èn eller flere foreninger i fællesskab, hjemhørende i Svendborg Kommune.
  10. Der kan tillige ydes tilskud til foreningskurser – hvis en eller flere foreninger i fællesskab ønsker at samle og dygtiggøre instruktørere/trænere/ledere i foreninger med samme idrætsgren/samme aktivitetsområder.
    Det kan være med en kursusinstruktør/ foredragsholder udefra eller fra en af deudbydende foreninger.
    Dette betyder således, at foreninger selv kan etablere kurser, dog med den betingelse, at foreningen/foreningerne indbyder de andre foreninger med samme idræt/aktivitetsområder i Svendborg Kommune.
  11. Formålet med, at en eller flere foreninger i fællesskab, udbyder kurser, er et ønske om relevant faglig opkvalificering, videndeling samt leder-/træner- /instruktørudvikling med mulighed for etablering af netværker foreningerne imellem.
  12. Det er en forudsætning for kursets godkendelse, at dette ledes af en instruktør/underviser med stor faglig viden på området, at aflønningen til underviseren holdes på et niveau, der svarer til, hvad andre udbydere af tilsvarende/sammenlignelige kurser yder og at der for den arrangerende forening/gruppe af foreninger et tale om et non profit kursustilbud.
  13. Vil man være sikker på, at kurset opfylder betingelserne for at være tilskudsberettiget, vil det være en god ide at indsende kort ansøgning med formål, kort kursusbeskrivelse, timetal, pris, instruktør m.m. til Sport og Idræt i Svendborg
    Forhåndsansøgning er dog ikke et krav.
    Opfylder kurset betingelserne, betyder dette, at foreningerne kan søge tilskud til betaling af deltagergebyr i forhold til de gældende regler herfor.
  14. Ansøgning om tilskud til foreningsudbudte kurser søges på ansøgningsskema, der findes på www.sis-svendborg.dk under: -> skemaer og andet -> ansøgningsskemaer og info vedr. Sport og Idræt i Svendborg.

Ovenstående retningslinjer træder i kraft fra 1. januar 2018.

Vedtaget på Svendborg Idræt Samvirkes bestyrelsesmøde 12. september 2017

(i) Forsøget evalueres ved udgangen af 2018 med henblik på at gøre ordningen permanent.