Sport og Idræt i Svendborg – kontakt@sis-svendborg.dk

Søges: Børn, unge, voksne og ældre som har lyst til grin og bevægelse

 

I foråret 2017 bliver det muligt at være til at skabe danseforestillingen, Se byens krop, i Svendborg på tværs af generationer og på tværs af foreningsliv og fællesskaber.

Som deltager vil man komme til at danse sammen med dygtige, sprudlende, professionelle undervisere og blive beriget med den helt særlig oplevelse det er, at skabe noget sammen med andre.

Hvad handler projektet om

Kort fortalt er Se byens krop – en ’vandreforestilling’ med dans gennem Svendborg midtby – og med fem stop langs den grønne tråd.

Der bliver 10 weekend-workshops i februar, marts, april –  og premieren bliver den 27. april 2017. Man bliver undervejs introduceret til forskellige, sjove stilarter fra moderne dans, swing og tango til musical og hip hop.

 

På hjemmesiden www.sartdanseteater.dk, kan man læse mere om projektet og se øveplanen. Tilmelding senest 1. februar, og man må meget gerne tage naboen, børnene, børnebørnene, veninden eller vennen med. Undervisningen er gratis, og der kræves ingen særlige forudsætninger udover lysten til at bevæge sig og lege med.

 

Tilmelding kan også ske via mail til Birgitte Skriver / birgitte.skriver@svendborg.dk

 

Mere præsentation af projektet

Sofie Christiansen, fra sART danseteater, vil meget gerne komme forbi jeres forening/hold og præsentere projektet i januar. En præsentation varer ca. 10 min. og kan tilpasses efter jeres ønske. Fx i en pause. Skriv til Birgitte Skriver for en aftale.

 

Vi holder også et informationsmøde torsdag d. 12. januar kl. 15.00 i Rådhusets kantine, Ramsherred 5, 3. sal. Her vil Sofie Christiansen også være til stede. Tilmelding ikke nødvendigt.

 

Hvem står bag

Svendborg Kommune er partner i Dansefyrtårn Fyn, som er den del af det treårige landsdækkende projekt Ta´fat om dansen, der støttes af Nordeafonden.
sART danseteater og koreograf Sofie Christiansen er den kunstneriske leder af Dans med din nabo 3.