
Svendborg Sportsfestival – således forløbe et projekt fra festivalkalenderen
Golfens dag blev en stor succes.
Søndag afviklede Svendborg Golf Klub et åbent hus arrangement kaldet Golfens Dag. Arrangementet er en del af Dansk Golf Unions landsdækkende kampagne, hvor klubberne åbner dørene og viser sig frem. På dagen havde Svendborg Golf Klub besøg 97 gæster, som prøvede kræfter med køller, jern og golfbolde. Af de over 100 gæster som besøgte klubben valgte godt 30 at melde sig ind, mens endnu flere gik hjem og overvejede om ikke golfsporten var noget for dem.
Emil Nutzhorn der er sekretariatschef havde efter dagens afslutning svært ved at få armene ned
”Det er fantastisk at så mange ønsker at se nærmere på vores dejlige anlæg og smukke omgivelser. Med 20 hjælpere har vi kunnet modtage alle og koncentrerer os om små grupper, som alle gav positiv feedback på arrangementet. Deltager antallet er i den høje ende for landet og det er vi meget stolte af.”
På dagen modtog alle gæster en grundig instruktion og kunne prøve kræfter med det muntre køkken, hvor man kunne smadre kopper med golfbolden, derudover havde man en konkurrence hvor gæsternes præcision blev testet ved at slå en bold i en tørretumbler. En bedrift som kun fem af de mange gæster lykkedes med inden for de tre forsøg som man havde. Mange af gæsterne benyttede sig også af muligheden for at spille en runde på enten par 3 banen eller den lidt større 9-hullers bane.
”Ved Golfens Dag sørger vi for at gæsterne får prøvet alle aspekter af golf, men på en sjov og uhøjtidelig måde. Golf er en afstressende og udfordrende sport, hvor man kombinerer motion med socialt samvær og hygge.” Siger Emil Nutzhorn
Svendborg Golf Klub oplyser at det ikke kun er på golfens dag at man kan besøge klubben, alle er velkomne når som helst til at få et nærmere kig på golfklubben.
Se mere om Svendborg Sportsfestival på: